Forskere vil udvikle nyt lægemiddel mod aggressive kræftformer

Det nye forskningsprojekt, som Kræftens Bekæmpelse har støttet, handler om at udvikle en særlige type lægemiddel, kaldet ADC (antibody drug conjugate). Det er såkaldt målrettet behandling, og det betyder, at behandlingen rammer et bestemt mål i kræftcellerne, så lægemidlet først og fremmest rammer kræftceller og kun i mindre grad de raske celler.

En ADC er en slags ’pakkepost’, der kan pakkes med medicin, for eksempel kemoterapi, og transportere den hen til de syge celler uden at ramme de raske.

For at det kan lade sig gøre, skal pakkeposten kende den rigtige ’adresse’, som den skal nå frem til, inden den frigiver kemoterapien. ADC’en er altså designet til at ramme et bestemt mål i kræftcellerne og aflevere medicin.

Pakkepost til uPAR

I det nye forskningsprojekt er ’målet’ en receptor kaldet uPAR, forklarer forskningsleder, cand.scient. Lars Henning Engelholm, der er gruppeleder ved Rigshospitalet og forskningscentret BRIC ved Københavns Universitet.

uPAR findes i store mængder i kræftcellerne hos en række kræftformer, blandt andet bugspytkirtelkræft, hjernekræft af typen glioblastom, mesotheliom (lungehindekræft) og triple-negativ brystkræft.

Det giver håb om, at man kan sende en ’pakkepost’ ind mod disse kræftformer – eller mere korrekt: udvikle en ADC, der rammer kræften præcist, forklarer Lars Henning Engelholm.

- Det er smartere end almindelig kemoterapi, hvor man rammer lige så mange raske celler som kræftceller. Med en ADC optages kemoterapien i kræftcellerne og mindre i raske celler, og det er derfor det virker og har færre bivirkninger, forklarer Lars Henning Engelholm.

Læs mere om Kræftens Bekæmpelses støtte til kræftforskning:

Kræftens Bekæmpelse støtter kræftforskningen med 104 mio. kr.

Aggressive kræftformer

Forskerne er allerede i gang med forsøg, hvor behandlingen afprøves på bugspytkirtelkræft i laboratoriet.

Derfor har det nye projekt fokus på de andre kræftformer med et højt udtryk af uPAR: glioblastom, mesotheliom og triple-negativ brystkræft, siger Lars Henning Engelholm.

- Fælles for disse sygdomme er, at det er aggressive kræftformer, hvor der mangler effektive behandlinger. Jeg tror på, at hvis vi kan vise, at det også virker i andre kræftformer og med en tilpas lav dosis af kemoterapi, kan det vise vej mod en ny form for kræftbehandling, siger Lars Henning Engelholm.

Han understreger, at der er tale om laboratorieforskning, hvor ADC’erne afprøves på kræftceller i petriskåle og mus. Hvis resultaterne er gode, vil næste skridt være at afprøve behandlingen på patienter. Men der er stadig lang vej dertil, siger Lars Henning Engelholm.