Pink Cup har i mere end to årtier samlet golfentusiaster fra hele landet til festlige lyserøde golfturneringer kombineret med indsamling til en vigtig sag. I 2025 fortsætte denne tradition.
Alle kan være med
Uanset køn, alder eller handicap er alle velkomne til at deltage og være en del af Pink Cup.
- Turneringen spilles fra 1. maj til 1. september 2025
- Der er frie turneringsbetingelser. I kan tilpasse turneringen, så den passer bedst til jeres klub og medlemmer - uden begrænsninger i køn, alder og handicap
- Pink Cup kan både afholdes som en selvstændig turnering eller som en overbygning på en eksisterende turnering
Fælles flaguge - fejring af årets resultat
For at inkludere alle, der har støttet og spillet med i Pink Cup, i fejringen af de mange flotte indsamlinger, kulminerer Pink Cup i en fælles landsdækkende flaguge i september. Hele uge 39 vil være dedikeret til at hylde årets resultat virtuelt på Støt Brysternes platforme og lokalt, når golfklubber landet over hejser deres Pink Cup-flag for brystkræftsagen.
Det får I, når I deltager
Alle tilmeldte golfklubber får en gratis turneringskasse med materialer, præmier og startgaver til deltagerne. Traditionen tro deltager alle tilmeldte klubber også i konkurrencen om at vinde årets to hovedpræmier.
Kom god i gang
Pink Cup kickstartes med VIP-turneringen, hvor arrangører kan netværke og få inspiration og gode idéer til deres arrangementer. Læs mere her.
Det nytter
Fra turneringens start i 2003 har Pink Cup indsamlet over 54,5 millioner til foreningens arbejde med brystkræft inden for forskning, forebyggelse og patient- og pårørendestøtte.
De indsamlede penge kommer fra turneringsfee og andre indsamlingsaktiviteter, som de deltagende golfklubber arrangerer.
Når I deltager i Pink Cup, er I med til at gøre en stor forskel for brystkræftramte og deres pårørende.
Tilmeld din golfklub Pink Cup 2025 nu, og arranger en hyggelig lyserød turnering for golfklubbens medlemmer.